Krøyers Hus - Skagen - 1895-1905
Sct. Laurentiivej 148, 9990 Skagen.
I 1895 indretter P.S. Krøyer og Marie deres egen sommerbolig med atelier i en nabobolig til overplantør Carl F. Dahlerups Byfogedgård i Skagen Vesterby plantage. Deres fælles barn Vibeke blev født den 4. januar 1895. Denne sommerbolig “Krøyers Hus” var hans bolig og atelier til sin død i 1909.
Selv efter bruddet med Marie i 1902, hvor Krøyers hustru forelsker sig i den svenske komponist Hugo Alfven (1872-1960) lader Krøyer Marie og Hugo bo i sin sommerbolig samtidig med, at han opholdt sig der med datteren Vibeke (1895-1985).
Det fortæller lidt eller faktisk meget om P.S. Krøyers generøsitet midt i sin sygdomsperiode fra 1900 til sin død. At han formår at male billedet ” Sct. Hansblus på Skagen strand, 1906 ” er en kunstnerisk kraftpræstation, der med sin komposition og portrætvalg er en hyldest til de venner, der stod ham bi gennem sin sygdom og skilsmisse med Marie i 1905!
Sommeren 1891 blev parrets første i Skagen. De lejede sig ind i et gammelt hus i den vestlige ende af byen, fjernt fra de mange sommergæster omkring Brøndums Hotel i den østlige del. I 1894 var Marie stærkt hæmmet af en besværlig graviditet. Samme år fik Krøyers mulighed for at leje og indrette en bindingsværkslænge i Vesterby. Inspireret af Arts and Crafts bevægelsen valgte de at designe møbler selv og blande dem med almuemøbler, empiremøbler, italienske fliser, japanske stråmåtter m.m. Stuerne fik hvide vægge, nogle også dekorative træskæringer.
Haven, der mest bestod af tynde træer, blev smykket med løgplanter og krukker med hortensia. Resultatet var eksklusivt og moderne, og Krøyer forevigede de smukke interiører i serier af fotografier. I 1898 designede hun et nyt møblement (sofa og stole) brunbejdset og dekoreret med brandmaleri. Parret betragtede selv hjemmet som et kunstværk, også Marie og Vibekes kjoler var en del af iscenesættelsen.
Længen var opført 1809-12 som en prægtig bindingsværksbygning over 31 fag indrettet til beboelse, kontorer, vognport og stalde. I den sydlige ende består ydervæggene af sorttjæret bindingsværk af egetræ med berappede, gulkalkede murtavl. I den nordlige ende er tømmerkonstruktionen efter gammel lokal byggeskik beklædt med fjælle.
Facaderne fremstår med synlige bjælkehoveder, og tegltaget, hvoraf en del oprindeligt var med strå, hviler på et konsolbåret gesimsbræt. De fornemme gamle vinduer, døre, trappetrin og skorstene er bevaret.
Da byfogeden flyttede embedet lejede Marie og P. S. Krøyer i 1894 længen og lod Ulrik Plesner ombygge og modernisere huset. Det blev forkortet til 22 fag, hele taget blev teglhængt og der blev indrettet stue og soverum mod syd, køkken og spisestue i midten og et atelier med større lofshøjde og et stort vindue mod nord. Marie Krøyer selv stod for indretningen og designet af det ny møblement.
Huset blev en festlig ramme for hele kunstnerkolonien på Skagen. Her dyrkedes selskabelighed og festivitas i forbindelse med talrige sammenkomster og måltider. Mange af begivenhederne er skildret i Krøyers malerier.
Krøyers Hus som museum
Efter Krøyers død den 21. november 1909 undersøgte Skagens Museums bestyrelse, muligheden for at erhverve Krøyers Hus for at anvende det som et foreløbigt museum. I 1910 skrev museet kontrakt med Landbrugsministeriet, om tilladelse til vederlagsfrit at anvende huset som museum. Krøyers Hus åbnede som museum i 1911. De første sæsoner kostede det 50 øre i entré at besøge museet, og et lokalt ægtepar holdt opsyn i udstillingerne. Da museumsbygningen stod færdig i 1928, flyttede man de mest betydningsfulde værker fra Krøyers Hus til museet.
I perioden fra 1928 til 1940 fungerede Krøyers Hus som en afdeling af Skagens Museum, men antallet af besøgende i Krøyers Hus faldt og i 1943, under Anden Verdenskrig, opsagde bestyrelsen den lejekontrakt der var indgået mellem museet og Landbrugsministeriet. I stedet henstillede bestyrelsen, at Krøyers tidligere bolig i Skagen blev udlejet til en kunstner, så huset igen kunne fungere som kunstnerbolig.
Fra 1943 boede kunstnerparret Marie og Victor Haagen-Müller i huset, og efter ægtemandens død i 1959 dannede huset rammen om Marie Haagen-Müllers kunstneriske virke, indtil 1995 hvor Skov- og Naturstyrelsen overtog huset.
Kort klip fra en stumfilm 1913. Skagen fejrer sit 500 års byjubilæum 22. januar 1913. Kong Christian X og Dronning Alexandrine ankommer til festlighederne. hvor bl.a. skagens Museum og maleren P.S. Krøyers hus passeres.
I skoven ligger den gamle Byfogedgård. I dag ligger der 3 bygninger på ejendommen.
Krøyers Hus, som blev bygget af Ole Christian Lund i 1809, og som fungerede, som byfogedkontor til 1895.
I 1895 blev det af klitvæsenet istandsat som sommerbolig og udlejet til maleren P. S. Krøyer til hans død i 1909.
1909 til 1941 var huset udlejet til Skagen Museum og
1941 til 1958 som sommerbolig for maleren Victor Haagen Müller.
1958 til 1995 til hans enke Marie Haagen Müller.
I 1995 blev huset renoveret og indrettet som distriktskontor for Nordjyllands Statsskovdistrikt.
Byfogedgården som blev bygget som tjenestebolig for byfogeden i 1832-33, efter at staten havde overtagen ejendommen fra boet efter Ole Christian Lund, er i dag tjenestebolig for SNS Vendsyssels skovrider.
Udhus, som i dag benyttes som udhus, kontor og garage.
Fakta om Krøyers Hus og Byfogedgården (kilde: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, folder ved rundvisning):
Arkæologiske undersøgelser viser, at der har været bebyggelse i området siden 1600-tallet.
De første beskrivelser af bebyggelsen er fra 1802
1809 byggedes huset som siden blev kaldt Krøyers Hus
1828 overtager Staten ejendommen
1831 bygges Skovriderboligen
1892 ombygges Køryers Hus til flere lejligheder, som lejes ud
1895-1909 udlejes huset til P.S. Krøyer og bliver derved Krøyers sommerbolig
1909-1940 råder Skagen Museum over huset, som bliver brugt til udstilling og lager
1941-1995 udlejes huset til kunstnerparret Marie og Victor Haagen Müller
1995 Naturstyrelsen Vendsyssel flytter ind og huset bruges herefter som distrikstkontor.
Byfoged Lund
En byfoged var en kongelig udpeget tjenestemand, som fungerede som borgmester, politimester og dommer. Herud over var byfoged Ole Christian Lund også sandflugtskommisær. Da et amerikansk skib tidligt i 1800-tallet strander ved Skagen, kommer kaptajnen som traditionen byder, til at bo hos byfoged Lund. De falder godt i snak i løbet af de måneder, hvor kaptajnen måtte vente på hjemtransport, blandt andet om slavehold i South Carolina og om hvordan Lund vil plante træer omkring sit hus for at dæmpe sandflugten.
Kaptajnen får omsider transport hjem og de skilles som gode venner.
Næste vinter lægger en båd til ved Skagen og fire mand og en passager ror ind til stranden, hvor passageren står af.
De fiskere, som gik manden i møde, blev rædselslagen ved synet og troede at dette måtte være djævlen selv. De havde aldrig set en sort mand tidligere.
Fyrpasseren, som var lidt mere oplyst (!), kontaktede manden og fandt et brev om halsen på ham som fortalte at dette var en gave til byfoged Lund.
Jan Leton, slave fra de vest indiske øer, født 1775 blev og arbejdede hos byfoged Lund indtil sin død – dog ikke som slave.
Krøyers Hus
P.S. Krøyer og Marie lejede fra 1891 til 1984 Madam Bendsens hus i Vesterby, hvor tidligere Viggo Johansen og fru Martha havde boet til leje og som Laurits Tuxen senere køber og bygger om til Dagminne.
I 1894 fik Krøyer mulighed for at leje den gamle længe ved byfoged C.F. Dahlerups byfogedgård og han fik arkitekt Ulrik Plesner til at stå for renovering og ombygning.
Marie Krøyer stod for interiøret som møbler, stole, puder og dekorative vinduesrammer.
Trappegelænderet var oprindeligt det orginale korgitter fra Den Tilsandede Kirke, men nu er det kun en kopi. Det originale befinder sig på Kystmuseet Skagen.
I sommeren 1895 kunne parret så flytte ind i huset som P.S. Krøyer boede i indtil sin død i 1909. (Han var tidligere blevet skilt fra Marie og hun var flyttet til Sverige med Hugo Alfven.
Efter Krøyers død blev huset brugt til udstilling – Skagens Museum.