Om dette webprojekt
Målsætning
At skabe et åbent arkiv for det vi ved og det vi endnu ikke kender til.
At give en præcis og afbalanceret historie med input fra så mange kilder som muligt.
At udbrede og formidle kendskab til P.S. Krøyers liv og værker både nationalt og internationalt.
At indsamle og formidle historie med henblik på almen oplysning, samt til brug i historieundervisning og enhver, der måtte have interesse.
Første online udgivelse om P.S. Krøyer & Marie Krøyer
Så vidt vides, er dette web projekt og Marie-Krøyer.dk det første initiativ, for en samlet dansk online formidling omkring P.S. Krøyer og Marie Krøyer, deres liv og kunst.
Projektet er en hyldest til dem samt en gave til alle andre med interesse for dansk biografi, kunst og kulturhistorie. Projekternes grundlæggende princip, er bygget ud fra at være åbent og tilgængeligt for alle som gerne vil bidrage. Det specifikke mål er, at give en præcis og afbalanceret historie med input fra så mange kilder som muligt, samt maksimal adgang til resultaterne for enhver, der måtte have interesse.
Der har længe været stor interesse for historieformidling i dagens Danmark. Der udgives historiske romaner og historiske biografier, og der udgives faglitteratur, som reviderer forståelsen af historiske begivenheder. Alt sammen led i en oprustning, der skal modvirke den såkaldte historieløshed, fragmentering og mangel på historisk viden, der samtidig er et emne i den offentlige debat.

Historie bag PS-Krøyer.dk & Marie-krøyer.dk
Arbejdet med web projektet PS-Krøyer.dk opstod i kølvandet af Marie-Krøyer.dk
Jeg havde fået i gave og læst den gode bog “Balladen om Marie” skrevet af Anastassia Arnold. Så filmen af Bille August, men ville gerne se og vide mere. Så jeg forsøgte at finde lidt mere information. Var ellers helt sikkert på, at der både fandtes en hjemmeside og en masse information omkring Marie Krøyer online. Der måtte da eksisterer et web projekt kun omkring Marie.
Men det viste sig at være yderst sporadisk og faktisk var det meste jeg kunne opdrive, på den engelske Wikipedia. Det undrede mig, så en dag i marts 2013, prøvede jeg bare for sjov og ret tilfældigt at søge efter domænenavnet marie-krøyer.dk, og til min store overraskelse var domænenavnet ledigt. Jeg så det som en invitation og erhvervede mig det derefter.
Grundstenen var mentalt lagt, selvom jeg på det tidspunkt ikke kunne vide hvor omfattende det ville gå hen og blive. I 2016 kom Marie-Krøyer.dk online, og dette pendant webprojekt, kunne først oparbejdes og kom online 10 år senere 01-01-2026, efter jeg fik to herlige unger i de mellem liggende år.
Personen bag projektet
Mit navn er Søren Bie. Født 1964 og er bosiddende på i København på Østerbro hvor jeg ofte går ture med min hund igennem Bergensgade 10 hvor Marie og P.S. Krøyer havede deres vinterbolig.
Via mit arbejde som web og grafisk designer har jeg bl.a. arbejdet med forskellige projekter inden for historie og biografier. Har altid selv haft en stor interesse for kultur- & historieformidling og vil gerne videregive og formidle viden om mennesker, som jeg finder specielt interessante, især hvis der kun findes meget lidt information om personen eller emnet på internettet.
Af andre biografiske web projekter har jeg ud over Marie-krøyer.dk formidlet og opbygget Gustav Wied Selskabet – Jeanne-darc.info og senest Graffiti.dk. Jeg tegner og maler også selv, eksempelvis med et specifikt emne, historiske middelalder replikaer, som kan opleves på Scriptorium.dk
For mere information omkring mine andre projekter, kan opleves på min hjemmeside: Søren-bie.dk

