Hip hip hurra! (1987)
Instruktør/Manuskript – Kjell Grede
Produceret af – Palle Fogtdal, Klas Olofsson
Fotografering – Sten Holmberg
Lyd – Lasse Summanen, Lasse Ulander
Musik – Fuzzy
Biografpremiere – 18.09.1987
Længde – 110 min.
Medvirkende
Stellan Skarsgård – Søren Krøyer
Pia Vieth – Marie Krøyer
Helge Jordal – Christian Krogh
Morten Grunwald – Michael Ancher
Ulla Henningsen – Anna Ancher
Jesper Christensen – Viggo Johansen
Karen-Lise Mynster – Martha Johansen
Stefan Sauk – Hugo Alfvén
Benny Poulsen – Edvard Brandes
Preben Østerfelt – Holger Drachmann
Om de berømte Skagens-malere, først og fremmest P.S. Krøyer. Søren Krøyer, som han kaldes blandt venner, slår sig i 1881 som trediveårig ned på Skagen. Man følger ham fra hans lykkeligste tid, kunstnerisk og personligt, til hans sidste år, der præges af en tiltagende sindslidelse. Omkring Krøyer optræder malerne Michael og Anna Ancher, Christian Krogh og en række af tidens andre kunstnere. Filmen skildrer Krøyers forhold til den smukke hustru og kollega Marie, som vrager ham til fordel for den svenske komponist Hugo Alfvén, men også forholdet til den lokale organist, den grimme Lille, der bliver ved at elske ham.
Kommentar
Flere danske instruktører havde i tidens løb haft planer om en film med vor berømte kunstnerkoloni som emne. Det vakte en del kritik, at Det danske Filminstitut bestemte sig for et manuskript af den svenske instruktør Kjell Grede. Forinden havde instituttet nemlig givet forfatteren Jens Smærup Sørensen og instruktøren Franz Ernst støtte til udarbejdelsen af et manuskript til en Skagen-film. (Dette forkastede manuskript blev siden udgivet under titlen “Lyset over Skagen”).
Kjell Gredes film blev produceret samtidigt med Bille Augusts dansk-svenske “Pelle Erobreren”. På grundlag af landenes finansieringsandele kom “Hip Hip Hurra” til internationalt – f.eks. i konkurrence om filmpriser – at optræde som svensk film, “Pelle Erobreren” som dansk. Filmen måtte fortrinsvis optages ved Kandestederne lidt syd for Skagen, hvor der ikke var så mange turister.
Dens billeder var naturligvis inspireret af Krøyers malerier. F.eks. levendegjorde den det maleri fra 1884-1888, der lånte filmen navn. Hverken i Danmark eller i Sverige fik filmen særlig gode anmeldelser. De fleste kaldte den livløs og kedelig. Der var dog enighed om at fremhæve Sten Holmbergs fotografering, der smukt indfangede Skagens særlige lys. Fotograferingen blev også præmieret ved årets filmfestival i Venedig.
