Marie Krøyer (2012)
Marie Krøyer er en dansk historisk dramafilm fra 2012, instrueret af Bille August. Filmen har manuskript af Peter Asmussen efter Anastassia Arnolds bog Balladen om Marie og handler om den unge svenskfødte Marie Krøyer, der var gift med den ældre, berømte skagensmaler P.S. Krøyer.
De danske anmeldere modtog generelt filmen godt og beskrev bl.a. Marie Krøyer som en traditionel film – der hverken i sit filmsprog eller i sin fortælling bryder nyt land – men også en flot, følsom og fint fortalt film.
Filmen rostes endvidere for lyset og de sanselige billeder fra den grove nordjyske natur. En del anmeldere påpegede endvidere, at filmen kun skildrer et hjørne af kvinden Marie Krøyer.
Instrueret af Bille August
Produceret af – Signe Leick Jensen. Karin Trolle
Manuskript af – Peter Asmussen. Anastassia Arnold (bog)
Musik af – Stefan Nilsson
Fotografering – Dirk Brüel
Udgivelsesdato – 27. september 2012
Længde – 100 minutter (1:40)
Medvirkende
Birgitte Hjort Sørensen – Marie Krøyer
Søren Sætter-Lassen – P.S. Krøyer
Sverrir Gudnason – Hugo Alfvén
Lene Maria Christensen – Anna Norrie
Tommy Kenter – Lachmann
Nanna Buhl Andresen – Henny Brodersen
Produktion
Marie Krøyer er baseret på Anastassia Arnolds bog Balladen om Marie og er Bille Augusts første danske filmproduktion siden Pelle Erobreren fra 1987. Den er produceret af SF Film med støtte fra Det Danske Filminstitut. Optagelserne begyndte i Skagen og Marstrand i august 2011.
