I et brev dateret 10. juni 1885 anbefaler han Krøyer et transportabelt apparat med stativ og objektiv til øjebliksoptagelser. Det vil koste omkring 500 francs og kan eventuelt købes i bytte for et maleri. Man kan få apparater helt ned til 80 Francs, men de er ingen nytte til, skriver han. Selv har Jourdeuil et pladekamera i formatet 18×24, som han især bruger til affotografering af malerier, men han anbefaler Krøyer. 13×18, da det er lettere at håndtere.

Den 29. juli skriver Jourdeuil glad til Krøyer, at han netop har købt et fotografiapparat, som er helt nyt, bekvemt og let at bære. Ved særlig velvilje har han fået en stor rabat, hvilket betyder, at Krøyer får det for 350-400 Francs. Objektivet er til Øjebliksoptagelser, d.v.s. forsynet med en blænde- og lukkemekanisme, en dengang næsten ny opfindelse.

Joudeuil har netop fået monteret en tilsvarende på sine egne objektiver og er meget tilfreds med dem. Alt nødvendigt udstyr medfølger: glasplader, kemikalier og en vejledning i fremkaldelse og de følgende processer. Desuden lup og stativ. Jourdeuil vil sende det hele næste dag med regningen, og han glæder sig til at se resultater, men forbereder samtidig Krøyer på skuffelser i starten.

Den 15. september skriver Krøyer til sin familie: “Jeg har da faaet dette Fotografiapparat, som jeg omtalte. Du blev vel noget forundret da du hørte at jeg skulde have fotografisk Apparat. Men Sagen er den at det er noget som nu de fleste Malere, navnlig i Udlandet, har, og som kan være til meget Nytte til at tage Motiver og Bevægelser, overhovedet Ting, som staar saa kort, eller ses saa sjældent, at det er vanskeligt at f.aa Tid til at tegne dem. Endnu har jeg ikke brugt det saa meget i aer. Men naar jeg nu har faaet det store Billede nogenlunde klaret, saa skal jeg til at, øve mig. Apparatet med alt Tilbehør, kostede 250 Kroner”. Til sammenligning nævner han at have fået tilbudt 2.000 kroner for maleriet “italienske markarbejdere”, men forlanger selv 3.000.

De her citerede brevvekslinger giver sjældent præcise oplysninger både om teknik og formål. Som det ses, har Krøyer haft helt klare tanker om anvendelsen. Apparatet er ikke bevaret, og det er heller ikke lykkedes at fastslå, hvilket fabrikat, der er tale om, men beskrivelsen viser, at det er et professionelt kamera af nyeste type beregnet til plader, d.v.s. glasplader, som fotografen selv skulle lægge emulsion på og selv fremkalde. Færdigpræparerede plader kunne imidlertid snart, om ikke allerede, fås i handelen. Derpå fulgte kopiering i positiv. Denne samlede fremgangsmåde gav dog endnu på den tid højst ujævne resultater.

Vibeke Krøyer, malerens datter, har skrevet en del om sin far og flere gange omtalt hans fotografering, desværre kun ganske kort. Endvidere nævnes den af. Holger Drachmann i en hyldestkronik, september 1900, skrevet efter et besøg hos Krøyer, som netop da var kommet hjem fra sit første ophold på sindsygehospitalet i Middelfart: “Et herligt Sted det Skagen. Her hviler vor ven Krøyer ud. Han fotograferer og spiller Krocket og spadserer og spiser sin omhyggelige Hustrus gode Mad og ryger sin gode Ven Hirschsprungs gode (lette) Cigarer og – drikker Selters”. Det vides, at Krøyer havde mørkekammer i en lille udbygning på Østsiden af. sit hus i Skagens plantage. Den havde direkte adgang fra atelieret og fandtes indtil for få år siden.

De bevarede fotografier og albums.
Krøyers fotografier er gennem de sidste par år fremdraget i museer og hos private. Helga Anchers Fond ejer således en række aftryk, Krøyer forærede til familien Ancher, flere med dedikation. Hos kunstnerens efterkommere fandtes tre albums med fotografier, og denne sikre proveniens blev et vigtigt led i identifikationen af Krøyers egne optagelser. Det største album er i folio, indbundet i skind, med blade af håndgjort papir og låsebeslag af sølv. Under en vignet med en malet firkløver og portrætfotografi af Marie Krøyer findes dedikationen: “Til Søren fra Konen 1900”.

Optagelserne er langt overvejende fra perioden 1891 til 1900 med motiver fra livet i familiens to huse på Skagen og portrætter af Marie. Aftrykkene er oprindelig 13×18 cm. De er individuelt kantskåret – sjældnere egentlig beskåret – og indsat i bladene i skråtskårne snit. Desuden nogle få cirkulære aftryk med diameteren 4,6/4,9 cm med motiver fra Stenbjerg 1889. (Her kan der være tale om optagelser foretaget med enten et KODAK eller STIRN-kamera. F.B.).

Udstillingen kan anbefales på det varmeste. Åbningstiderne er daglig 13-16. Lukket mandag og tirsdag, onsdag fra 19-22. I tilknytning til udstillingen er udgivet en bog med r50 illustrationer. Mag.art. Elisabeth Fabritius skriver om P.S. Krøyers fotografier, hvorfra vi her har gengivet et uddrag.

Museumsinspektør Marianne Saabye skriver om Søren og Marie Krøyers liv. Bogen er tosproget dansk/engelsk og på 200 sider. En gennemarbejdet, velskrevet og smuk bog, som bidrager væsentligt til forståelsen af Krøyes privatliv og kunstneriske talent.

ISBN. 87-981369-4-1. Kan købes på udstillingen. Kr. 145.00.