Sommeraften på Skagens Sønderstrand
P.S. Krøyer
Titel: Sommeraften på Skagens Sønderstrand.
Datering: 1893.
Værktype: Maleri.
Teknik: Olie på lærred.
Materiale: Olie.
Fysiske dimensioner: 100 x 150 cm
Lokalitet: Skagen
Afbildet personer: Anna Ancher, Marie Krøyer.
Bemærkninger: Billedet kendes i dag i tre malede forarbejder og to fotografier af de to kvinder, arm i arm. Skænket 1978 af den tyske forlægger Axel Springer. Modtaget 1986. Til minde og som tak for den danske befolknings indsats med redningen af de danske jøder 1943.
I dag er maleriet et af hovedværkerne i Skagens Museums samling.
Historien bag Billedet
P.S. Krøyer – Sommeraften ved Skagen Sønderstrand (1893)
Sommeraften ved Skagen Sønderstrand er et af Krøyers mest berømte malerier. De to kvinder i maleriet er selv berømte skagensmalere, den ene er Anna Ancher, til venstre, der sammen med sin mand Michael Ancher malede nogle af de mest kendte malerier fra Skagen, den anden til højre er Krøyers egen kone, Marie Krøyer.
Krøyer fik ideen til maleriet da digteren Sophus Schandorph og hans hustru Ida Sophie fejrede sølvbryllup i Skagen. I den anledning var flere af parrets venner samlet til fest i Madam Bendsens Gård, som på daværende tidspunkt var beboet af Marie og P.S. Krøyer.
Efter kaffen gik selskabet ned på stranden for at nyde den smukke aften. Her sad Krøyer i klitterne med blandt andre Schandorph-parret, da han fik øje på Anna og Marie der gik langs strandkanten. Krøyer arbejdede med motivet over flere omgangen. I begyndelsen arbejdede han med en komposition, hvor de to kvinder befandt sig i maleriets baggrund, men i det færdige værk er de placeret i billedets venstre side. De to kvinder er optaget af en privat samtale som beskueren på en og samme både er inkluderet i og ekskluderet fra.
Krøyer var meget optaget af at skildre skumringen, den såkaldte blå time, hvor dag bliver til nat og nattens mørke fortoner lysets detaljer. Specielt fra 1890erne frem til hans død i 1909, malede han flere værker fra Skagen i den blå time. Det var netop denne evne til at skildre en stemning, som han blev rost for, da maleriet blev udstillet i Paris og München i 1895.
Under en konservering i 2005 fandt man små sandkorn i oliemalingen over hele maleriet, hvilket indikerer at Krøyer har haft maleriet med på stranden under udførelsen af maleriet. Kort efter at maleriet var blevet udstillet i München blev det solgt til den tyske operasangerinde Lilli Lehmann for små 5.000kr. Lehmann hængte maleriet i sin skihytte i Østrig. Den 29. august 1978 bliver det sat til salg hos Bruun Rasmussen kunstauktion. Maleriet er på daværende tidspunkt så godt som ukendt i Danmark.
Skagens Museumsdirektør Knud Voss sad på forreste række, da Sommeraften på Skagen Sønderstrand kom under hammeren. Voss var sikker på at han nok skulle få maleriet med hjem til museet. Voss havde via fonde og private donationer og virksomheder fået indsamlet 350.000 kroner og maleriet var vurderet til mellem 125-175.000 kroner men en ukendt tysk rigmand blev ved med at overbyde Voss. Buddene nåede fire gange over vurderingsprisen hvorfor Voss måtte give op. Maleriet blev solgt til den tyske rigmand for 520.000 kroner, hvilket gjorde det til det dyreste danske maleri nogensinde. Det var en skuffet museumsdirektør, der efter auktionen i København måtte vende slukøret hjem til Skagen.
Dagen efter var auktionen forsidestof i alle danske aviser og her skete der så noget uventet. Knud Voss fik en opringning fra Tyskland. Køberen af Krøyers maleri viste sig at være den stenrige tyske bladkonge Axel Springer. Da Springer hørte, at det var Skagens Museum, som hans udsendte kunsthandler havde budt imod, valgte han at skænke maleriet til museet kvit og frit. Springers begrundelse for at donere maleriet var en tak for danskernes indsats for redningen af jøderne i Danmark under 2. verdenskrig. Foreningen mellem Tyskland og det jødiske samfund var en hjertesag for Springer.
Den eneste betingelse var dog, at maleriet skulle hænge hos Springer i de første 20 år. Maleriet nåede dog aldrig at hænge 20 år hos Springer da han døde syv år efter i 1985. Efter hans død valgte hans enke Friede Springer at donere maleriet til museet. Knud Voss kørte personligt til Berlin hvor Friede Springer overleverede ham maleriet.
På denne måde endte et af Danmarks mest ikoniske malerier med at komme hjem – hjem til Skagens Museum, hvor det har hængt lige siden.
Kilde tekst fra: Facebook siden Historien bag billedet
